Biosolids taint well water in Ontario community
Monday, February 04, 2008
I nedanstående välgjorda undersökning drar man slutsatsen att de som bor nära slamspridda åkrar löper risk att drabbas av lungsjukdom, magsjukdom samt kroniska sjukdomar som exempelvis MS:
Archives of Environmental and Occupational Health
|
Issue: |
Volume 62, Number 1 / Spring 2007 |
|
Pages: |
5 - 11 |
|
|
|
|
|
|
Health Survey of Residents Living Near Farm Fields Permitted to Receive Biosolids
Sadik Khuder A1, Sheryl A. Milz A1, Michael Bisesi A1, Robert Vincent A2, Wendy McNulty A3, Kevin Czajkowski A4
A1 The Department of Public Health & Homeland Security, The Health Science Campus of the University of Toledo, OH
A2 The Department of Geology, Bowling Green State University, OH
A3 The Health and Human Services System, University of Nebraska-Lincoln
A4 The Department of Geography and Planning, The University of Toledo |
ABSTRACT. The authors studied the health status of residents living in Wood County, OH, near farm fields that were permitted to receive biosolids. They mailed a health survey to 607 households and received completed surveys from 437 people exposed to biosolids (living on or within 1 mile of the fields where application was permitted) and from 176 people not exposed to biosolids (living more than 1 mile from the fields where application was permitted).
The authors allowed for up to 6 surveys per household. Results revealed that some reported
health-related symptoms were statistically significantly elevated among the exposed residents, including excessive secretion of tears, abdominal bloating, jaundice, skin ulcer, dehydration, weight loss, and general weakness.
The frequency of reported occurrence of bronchitis, upper respiratory infection, and giardiasis were also statistically significantly elevated. The findings suggest an increased risk for certain respiratory, gastrointestinal, and other diseases among residents living near farm fields on which the use of biosolids was permitted. However, further studies are needed to address the limitations cited in this study.
"In conclusion, our findings suggest an increased risk for certain respiratory, gastrointestinal, and other diseases among residents living near farm fields where the application of biosolids was permitted. Moreover, the reported occurrence of certain chronic diseases, such as multiple sclerosis, were elevated in the exposed group. Further studies
are needed to determine the relation between time from last application of biosolids and reported health effects as well as to address cited limitations."
Det ekonomiska värdet av att sprida slam anses större än ekonomiska värdet av sjukdom och lidande
Trots skadorna som sätts i samband med slamspridningen, anser slamspridaren att dessa skall godtas då det är så billigt att sprida slammet på åkermark i stället för ett mer ansvarsfyllt omhändertagande som exempelvis förbränning och energiutvinning.
Man hittade höga halter av radioaktiva ämnen svenska slam. Myndigheterna (bl a SSI) uppskatta hur många cancerdödsfall som kunde väntas om slammet spreds i jordbruket. Myndigheterna använder här en metod som kallas kostnads-nyttaanalys. Man satte ett pris på dessa cancerdödsfall (cirka 15 milj per dödsfall). Om kostnaderna för att förhindra dessa dödsfall överstiger värdet av dödsfallen, så gör man ingen åtgärd - cancern får ha sin gång. Läsaren bör inse att många myndighetspolitiska beslut baseras på strama kostnads-nyttaanalyser, t ex när det gäller sjukvård, trafiksäkerhet, flygsäkerhet osv. Men detta redovisas för allmänheten så gott som aldrig. I enskilda ärenden som amalgamfrågan, strålning från mobilmaster osv ligger kostnads-nyttaanalyser som viktiga grundstenar. Ett svårbestämt antal av de cancerfall som drabbar oss svenskar är resultatet av dessa ekonomiska optimeringar. Att genom långtgående åtgärder minska cancerrisker till lägsta möjliga nivå anses bli "orimligt" dyrt.
Enligt nedanstående artikel blir slamspridningen billigare för avloppsreningsverken, men uppenbarligen "dyrare" för livsmedelskonsumenterna i form av hälsorisker.
"Slam skal spredes på marker
19. dec. 2007 09.59 Billund
Slammet fra renseanlæggene i Grindsted og Billund skal fremover spredes ud på marker og i skove. Hidtil har man i den gamle Billund Kommune ellers valgt at afsætte slammet til slamforbrænding for at undgå at udsprede ukendte kemiske stoffer i det omgivende miljø.
Men politikerne er godt tilfredse med ordningen i Grindsted, hvor slammet hidtil er blevet afsat til Trøllund Maskinstation til udspredning. Og den løsning bakkes op af Miljøstyrelsen. Embedsmændene i den ny Billund Kommune, som også dækker Grindsted, har iøvrigt beregnet, at der kan spares mange millioner kroner ved at udsprede slammet istedet for at afbrænde det.
En forbrændingsløsning vil koste 14,5 millioner kroner, mens en udspredningsløsning vil koste 4,3 millioner kroner."
____________________________
Men danskarna kämpar också mot slamgifterna på samma sätt som andra länder: "Mad og spildevand hører ikke sammmen
09. jan. 2008 13.58 Fyn og øerne
Flere og flere fødevareproducenter vil ikke have, at landmænd bruger slam fra spildevand på markerne.
Blandt andet Arla og Danisco stiller krav om, at deres leverandører ikke må bruge spidlevandsslam. Nestlés krav til børnemad gør for eksempel, at de heller ikke kan bruge produkter fra marker, hvor der er brugt spildevandsslam.
Slammet fra spildevandet overholder lovens krav om miljøfremmede stoffer og tungmetaller.
Ingen slam til ærterne
- Men fødevareproducenterne vil gerne være på den sikre side, siger planteavlskonsulent Michael Lønbæk fra LandboFyn
- Typisk stiller de krav om, at der året før, der skal dyrkes spiselige afgrøder på markerne, ikke må bruges spildevandsslam. Danisco stiller for eksempel det krav både til roeavlere og ærter til konserves.
- Det er et stigende krav fra producenterne, men også et krav fra både forbrugerne og de store detailkæder, siger han.
Medicinrester i slammet
Fødevareproducenterne frygter blandt andet også, der kan være medicinrester i slammet.
Alle fynske kommuner kører alt eller dele af deres spildevandslam ud på markerne.
Flere jyske kommuner gør det ikke af hensyn til miljøet. Nyborg Kommune overvejer det det samme.
Skrevet af: Per Voight Hansen
I Danmark är man beredd att betala bönder för att inte ta emot slam! Aalborg-appel: stop salg af slam til bønde
02. jan. 2008 08.51 Aalborg
Skrevet af: Søren Nielsen
Mens Aalborg af forsigtighedsgrunde sender sit spildevandsslam til destruktion, så gøder landmænd lystigt med slam fra andre kommuner - og det kun ti meter fra drikkevandsboringer.
Det er lovligt nok, men Aalborg kommune anmoder nu andre kommuner om ikke at sælge spildevandsslam til landmænd med jorder nær Aalborgs drikkevandsressourcer.
Forsyningsrådmand Preben Pedersen afviser en anden mulighed - nemlig at betale landmændene for ikke at gøde med slam.
- Teoretisk set kunne man måske godt, men det ville være meget uheldigt, hvis man skulle til at betale folk for den slags. Det kunne få nogle afledte virkninger, som er ret uoverskuelige.
På kort sigt er der altså kun den mulighed at apellere til de andre kommuners samvittighed.
- På længere sigt er der måske mulighed for at få strammet loven, så det gøres ulovligt at gøde med slam på jorder, hvor der er drikkevand neden under. Jeg sidder i bestyrelsen for Dansk Vand- og Spildevandsforening, som arbejder for netop det, siger Preben Pedersen.
Aalborg kommune er skeptisk over for brugen af spildevandsslam nær vandværker og nær drikkevandsressourcer. Begrundelsen er, at slammet indeholder mange problematiske stoffer, som kan vise sig at blive en trussel mod grundvandet - trods forsikringer om det modsatte.
|